Børnedage

Sted: Musikhuset Aarhus
Time: onsdag D. 27. Mar // KL. 09:30
Pris: Gratis
Gratis

Børnedage i Musikhuset er for de 1‐6årige
Der er forestillinger/workshops med og uden billetbestilling.

Tandplejens børneværksted – UDEN TILMELDING
9.30-11.30 ~ FOYER GULV
Gå på opdagelse i din egen mund med spejl og lys. Prøv Tandplejens rokketænder og appen ’Børstevenner’.
Få en snak om tænder med Tandplejens medarbejdere.

Natursamarbejdet, Naturhistorisk Museum og AffaldVarme Aarhus – KRÆVER TILMELDING
9.30, 10.15 og 11.00 ~ MELLEM SALENE, gangen mellem Store sal og Lille sal
Natursamarbejdets store kuffertshow. Når I besøger vores stand, bliver børnene tryllet om til dyrene på Natursamarbejdet. I vælger selv, om I vil være bier, heste, haletudser eller høns. Forvandlingen sker ved hjælp af vores aktivitetskufferter som er fyldt med kostumer og lege. 

Naturhistorisk Museum: Kryb og gys 
Tør du stikke hånden i et hajgab, kigge fugleedderkoppen dybt i øjnene, holde en hvæsende kakerlak eller mærke på musklerne hos en kongepyton? Hvis ikke, kan du mærke på fantastiske skind og kranier fra forskellige dyr eller gætte sjove genstande. 

AffaldVarme Aarhus: Den magiske skraldespand 
Find det rigtige affald til de rigtige skraldespande. Vi har små og store skraldespande og også en som taler skraldespansk. Børnene sortere det rengjorte affald.

Den Jyske Opera – KRÆVER TILMELDING
Kl. 9.30 og 10.30 ~ NODEN – ved Strøget for enden af gangen mod Filuren
Musik i bogen. Historier med musik i og musik med historier i. En workshop for 3-6-årige, hvor vi sammen skaber musik med stemme, krop og instrumenter. Med sanger Birgitte Holt Nielsen og percussionist Ulla Schmidt. Ca. 45 min.

Musikskolen Laura: Æsken og SKRALLEBANG – KRÆVER TILMELDING
Kl. 09.30 og 10.30 ~ FOYER SYD – foran billetsalget
Æsken (tirsdag): Sjov aktiv børnejazzkoncert. Ca. 30 min.
SKRALLEBANG (onsdag og torsdag): Aktiv koncert med en masse sjov, eventyr, musik og bevægelse. Ca. 30 min. Se mere på https://musikskolenlaura.dk/

Børnekulissen: ”Huset, der ku’ lege” – KRÆVER TILMELDING
Kl. 10.00 og 11.00, tirsdag og onsdag ~ CAFÈSCENEN
Involverende musikalsk teateroplevelse, hvor børn og voksne inviteres aktivt med som kropslige medfortællere gennem mimik, sang, leg, og bevægelse. Ca. 30 min. 2 – 6 år. 

Aarhus Musikskole: Sangskattekisten – KRÆVER TILMELDING
Kl. 10.00 og 11.00, torsdag ~ CAFÈSCENEN
Sangskattekisten spiller de gode gamle børnesange som ’Hjulene på bussen’, ’Jeg gik mig over sø og land’ og ’Tommelfinger’.
Med velsvingende musik leverer vi en skøn koncertoplevelse, særligt for de yngste. 1-4 år.

Fri entré

Arrangør: Børnedagene i Musikhuset er arrangeret af Børnekulissen i samarbejde med Tandplejen Aarhus, Musikskolen Laura, Aarhus Musikskole, Naturhistorisk Museum, Center for Læring, Natursamarbejdet og Musikhuset Aarhus.

Varighed: 2 timer. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

Find vej

Rutevejledning

Flere arrangementer

Påskemenu på Restaurant Komfur
Restaurant Komfur // lørdag D. 20. april // KL. 17:00 // 300 kroner
Mit navn det står med prikker – pas på det ikke stikker!   Der findes mange måder at fejre påsken på. Nogle skriver gækkebreve og sender til hinanden; andre maler påskeæg. På Resta…
Billetter
Påskemenu i Aarhus
Restaurant MellemRum // lørdag D. 20. april // KL. 17:00 // 300 kroner
HELE PÅSKEN IGENNEM LAVER I EN SPÆNDENDE PÅSKEMENU MED 3 RETTER TIL KR. 300,-   Vi serverer vores tilbud på Påskemenuen fra Skærtorsdag d. 18. april til og med påskelørdag d. 20. a…
Billetter
Flashdance The musical – Gallapremiere
Musikhuset Aarhus // lørdag D. 20. april // KL. 20:00 // 193.00 - 1050.00 DKK
Flashdance – The Musical er fortællingen om den unge, stærke kvinde Alex Owens, der kæmper for at udleve sin drøm om at blive professionel danser. Hun møder mange udfordringer på s…
Billetter