Bent Fabricius-Bjerre Hyldestkoncert

Sted: Musikhuset Aarhus
Tid: torsdag den 10. februar // klokken 21.00
Pris: 405
Billetter

Oplev Bent Fabricius-Bjerres magiske bagkatalog, når hans musikalske venner hylder ham i Musikhuset.

I sommeren 2020 mistede Danmark en af sine største musikalske pionerer nogensinde, som i den grad har sat sit aftryk på den danske kultur- og musikarv. Nu kan du opleve en storslået hyldest til Bent Fabricius-Bjerre og hans lange virke, når nære musikalske venner såsom Eddie Skoller, Trine Pallesen, Mathias Heise og strygekvartetten LiveStrings spiller de største af komponistens folkekære melodier i Musikhusets Store Sal.

Flere tusind mennesker fik i 2021 mulighed for at opleve en forrygende hyldestkoncert med rørende og opløftende genbesøg i Bent Fabricius-Bjerres folkekære bagkatalog. Efter massiv opbakning gentager vi nu succesen i Musikhuset.   

Forelsket i København, Norwegian Sunset (Bjergkøbing Grandprix), Olsen-Banden, Matador, Blinkende Lygter, Alley Cat og mange flere. Listen af legendariske sange er lang, når en række musikere, der gennem årene har været tæt på komponisten og spillet med ham frem til hans død, vil spille hans bagkatalog og fortælle historier om et af Danmarks største ikoner.

Folkekær musik
I sommeren 2020 døde den danske komponist og pianist Bent Fabricius-Bjerre og efterlod sig et bagkatalog, som har opnået status af folkeeje hos flere generationer allerede. Bent Fabricius-Bjerre blev 95 år og nåede i sin levetid at komme omkring film, tv-serier og jingler, og i 1962 vandt han sågar en Grammy for Alley Cat.

Publikum får en helt unik mulighed for at dykke ned i en af Danmarks absolut største personligheder. Til koncerten kan du opleve musik fra Bent Fabricius-Bjerres lange og indholdsrige virke – der bliver både plads til de mest kendte og elskede melodier, men også til de mere ukendte skatte.

På scenen kan du opleve
Eddie Skoller – Bent Fabricius-Bjerres bedste ven, som vil synge numre live og fortælle historier om deres livslange venskab.

Trine Pallesen – har turneret med Bent Fabricius-Bjerre og orkestret ’De Græd’ siden 2009. Trine Pallesen synger selv sange og sørger for at binde det hele sammen med små historier fra deres mangeårige musikalske venskab.

Mathias Heise – mundharpespiller, der betragtes som et af de største danske jazz-talenter med blandt andet titlen som Verdensmester i 2013. Spillede senest med Bent Fabricius-Bjerre og LiveStrings til de sidste offentlige koncerter i både 2018 og 2019.

LiveStrings – strygekvartetten, der sammen med Bent Fabricius-Bjerre udgav det anmelderroste album ’Natsværmeri’ (2018), som indeholder de største af Bent Fabricius-Bjerres melodier, herunder ’Forelsket i København’, ’Norwegian Sunset’, ’Matador’, ’Blinkende Lygter’ m.fl. Sammen spillede de en række udsolgte koncerter i koncertsale landet over i 2018 og 2019.

Nicolai Kornerup – pianist, producer og komponist, som arbejdede med Bent Fabricius-Bjerre op til hans død med albummet ’Natsværmeri’ og filmen ’Kollision’.

David Springborg – guitarist fra orkestret ’De Græd’, som er det charmende lille orkester, Bent Fabricius-Bjerre tog med på landevejen, da han i 90’erne for alvor begyndte at spille koncerter.

Glæd dig til en fantastisk hyldestkoncert i Musikhuset.

Find vej

Rutevejledning

Flere arrangementer

El Grande Finale
Musikhuset Aarhus // søndag den 26. september // klokken 19.30 // 0
Ved festivalens ’Episke-Øjeblikke’-koncerter, præsenteres publikum for enestående musik,der taler lige til hjertet. Denne afslutningskoncert byder på argentinske rytmer og melodier…
Billetter
Eivør
Musikhuset Aarhus // søndag den 26. september // klokken 20.00 // 255 kr.
Oplev færøske Eivørs fængslende og forførende vokal i Musikhuset.  Der er lagt op til en magisk liveoplevelse, når Eivør giver koncert i Musikhusets Rytmisk sal. Den færøske sanger…
Billetter
Pink Floyd Project
Musikhuset Aarhus // søndag den 26. september // klokken 20.00 // 300
PULSE er synonym med Pink Floyds sidste koncert tour. For mange mennesker står denne gigantiske stadiontour som perfektionen af bandets koncertformat. Dels er det kulminationen af…
Billetter