Carsten Bang

Sted: Musikhuset Aarhus
Tid: torsdag den 2. september // klokken 19.00
Pris: 310
Billetter

Carsten Bang er tilbage med nyt onemanshow PUNK!

Carsten Bang har aldrig haft en plan, et mål eller noget andet at stræbe efter. Alligevel står han her, med en glorværdig karriere som en af branchens allertungeste drenge, klar med onemanshow nr. 6. Glæd dig til at opleve PUNK! i 2021.

Punk stammer fra Storbritannien, og betegner oprindeligt træ der er rådnet pga. svamp. I midten af 70’erne opstod en ny musikgenre ved samme navn. For mange blev punk en livsstil, og nøgleordene var rå attitude, foragt for pænhed og det etablerede borgerskab. 

Lighederne mellem en klassisk punker og Carsten Bang er forsvindende små. Der var måske nok nogle vilde episoder, da Carsten var ung i Kjellerup, men han var aldrig rigtigt tæt på at blive punker. I stedet snublede han over en pæn uddannelse som civiløkonom.

Carsten Bang er mange ting, men er punk én af dem? Graver man lidt dybere, viser der sig at være tre ligheder. Bang har været en del af den danske comedyscene helt fra dens spæde start, nærmere bestemt siden 1991. Nu står han her, knap 30 år senere, med en imponerende karriere og et kæmpe bagkatalog. Han har blandt andet fem vellykkede onemanshows, en karriere som radiovært og en lang række tv-programmer i rygsækken. 

Bang kan med rette kalde sig en af sværvægterne i dansk stand-up, trods han aldrig rigtigt har haft et mål eller noget bestemt han ville opnå. Med andre ord: Én ”hey ho, let’s go!”-mentalitet. Første lighed mellem Bang og punk!
Men Carsten Bang er ikke – som punk – hverken rå, støjende eller enkel. Til gengæld understreger han, at den enkle glæde og rå energi, der kan opstå i stand-up, på mange måder er ret punk. Lighed nummer to!

”Mange punkbands opstod ved at de så et andet band – så hvor nemt det var – og lavede så deres eget band. Jeg så nogen lave stand-up – så hvor nemt de fik det til at se ud – og trådte så selv op på scenen. For at få mit drug; grinet!” – Carsten Bang.

Ingen skulle fortælle punkerne hvad der var rigtigt og forkert. Det skulle de nok selv finde ud af. Lighed nummer tre! Carsten Bang repræsenterer i dag intelligent og underfundig stand-up fra højeste hylde, med masser af selvironi og skarpe punchlines.

Glæd jer til PUNK!, hvor Carsten Bang skærer helt ind til benet, skruer ned for reglerne, op for de enkle skarpe jokes – og ligesom punkerne, giver finger til regler og strukturer

Find vej

Rutevejledning

Flere arrangementer

El Grande Finale
Musikhuset Aarhus // søndag den 26. september // klokken 19.30 // 0
Ved festivalens ’Episke-Øjeblikke’-koncerter, præsenteres publikum for enestående musik,der taler lige til hjertet. Denne afslutningskoncert byder på argentinske rytmer og melodier…
Billetter
Eivør
Musikhuset Aarhus // søndag den 26. september // klokken 20.00 // 255 kr.
Oplev færøske Eivørs fængslende og forførende vokal i Musikhuset.  Der er lagt op til en magisk liveoplevelse, når Eivør giver koncert i Musikhusets Rytmisk sal. Den færøske sanger…
Billetter
Pink Floyd Project
Musikhuset Aarhus // søndag den 26. september // klokken 20.00 // 300
PULSE er synonym med Pink Floyds sidste koncert tour. For mange mennesker står denne gigantiske stadiontour som perfektionen af bandets koncertformat. Dels er det kulminationen af…
Billetter