Et øjebliks lykke

Sted: Musikhuset Aarhus
Tid: torsdag den 29. oktober // klokken 19.30
Pris: 160 - 350 kr.
Billetter

Kære gæst

Covid-19 har vendt op og ned på mange ting, også i Musikhuset.

De nye krav til afstand mellem publikum og størrelsen på forsamlinger, medfører at vi bliver nødt til at fordele publikum anderledes i salen til dette arrangement. Vi har derfor fundet nye billetter til jer, der tager hensyn til, at der skal være ekstra afstand mellem publikum.  Desvære er der også enkelte af jer, som ikke får mulighed for at opleve koncerten.

Vi har sendt en mail med næremere info og nye billetter. Har du ikke hørt fra os, så kontakt os venligst på billetsalg.mus@mkb.aarhus.dk eller ring til vores billetsalg på 89404040. Du kan se åbningstider her.

Det er sikkert at besøge Musikhuset Aarhus. Vi sørger for, at der er håndsprit i foyeren og afstand mellem publikum i salen, og håber så, at I vil bidrage med hensyn og håndhygiejne, mens I er her. Læs om, hvordan vi håndterer Covid-19 her.

——————————————————————–

Rota & Berlioz

Filmiske stemninger fremkaldes med hjerteskærende klarhed og sødme, mens kærlighedens rus får lov at spille sig helt ud i tovene.

Ulykkelig kærlighed og heftige hallucinationer: Der er fuld kraft på både følelser og effekter i Berlioz’ opiumsrus af en symfoni. ”Symphonie fantastique er et af mesterværkerne i det franske repertoire – og så er det sjov musik! Ikke mindst på grund af rytmerne og orkestrets mange farver,” siger chefdirigent Marc Soustrot om det værk, der er gået hen og blevet et af hans varemærker.

Nino Rota løftede filmmusikken til nye højder – og med musikken til La dolce vita bringer han stemningen af den uophørlige jagt på kærligheden, kunsten og det søde liv helt ind i koncertsalen.

”Jeg ville give alt for at give alle et øjebliks lykke. Det er det, der er sjælen i min musik,” sagde Rota selv om sin musik. Også hans cellokoncert er fyldt med filmiske billeder og indfølt italiensk sjæl; den går lige i hjertet. Koncerten er lagt i hænderne på Aarhus Symfoniorkesters solocellist Eugene Hye-Knudsen.

Dirigent
Marc Soustrot

Solist
Eugene Hye-Knudsen
cello

Værker
N. Rota
La dolce vita – suite

N. Rota
Cellokoncert nr. 2

H. Berlioz
Symphonie fantastique

Arrangør: Aarhus Symfoniorkester

Find vej

Rutevejledning

Flere arrangementer

Virtuel: Juleløbet 2020
// tirsdag den 1. december // klokken 08.00 // 100,00 - 139,00 kroner + Gebyr
  Løb og støt Julemærkehjemmene i perioden 1.-26. december Løb dig i julestemning, støt en god sag og slut af med en flot medalje og en lækker goodiebag. Via din tilmelding støtter…
Billetter
Biolog Og Rockmusiker Johan Olsen
Tivoli Friheden // tirsdag den 1. december // klokken 19.00 // 299 kroner
Glæd dig til en eksklusiv eksperimenterende aften med biolog og rockmusiker Johan Olsen Tag med på en historisk erkendelsesrejse mod og med lyset. I dette enestående foredragsshow…
Billetter
Rytmisk Semesterkoncert
Musikhuset Aarhus // tirsdag den 1. december // klokken 19.15 // Gratis
Program:19.15: Jens Chr. ”Chappe” Jensens hold20.00: Kristian Lassens hold20.35: Synthesizer Orchestra - Kasper Staubs hold21.10: Divided ensemble - Kasper Staubs hold21.45: Kreati…
Gratis