Forelskelsens symfoni

Sted: Musikhuset Aarhus
Tid: fredag den 30. oktober // klokken 17.00
Pris: 100 - 170 kr.
Billetter

Kære gæst

Covid-19 har vendt op og ned på mange ting, også i Musikhuset.

De nye krav til afstand mellem publikum og størrelsen på forsamlinger, medfører at vi bliver nødt til at fordele publikum anderledes i salen til dette arrangement. Vi har derfor fundet nye billetter til jer, der tager hensyn til, at der skal være ekstra afstand mellem publikum.  

Vi har sendt en mail med jeres nye billetter. Har du ikke hørt fra os, så kontakt os venligst på billetsalg.mus@mkb.aarhus.dk eller ring til vores billetsalg på 89404040. Du kan se åbningstider her.

Det er sikkert at besøge Musikhuset Aarhus. Vi sørger for, at der er håndsprit i foyeren og afstand mellem publikum i salen, og håber så, at I vil bidrage med hensyn og håndhygiejne, mens I er her. Læs om, hvordan vi håndterer Covid-19 her.

————————————————————–

Fyraftenskoncert

En koncert til kærligheden, kæresteparret og kunsten at kurtisere – og om alt det, der sker, når man taber hovedet.

Kærlighed har ført til mange ting, og for Berlioz førte forelskelsen til en symfoni! Den unge Berlioz var halsløst og hedt forgabt i en kvinde – og aftenens værk er faktisk komponistens forsøg på at imponere sin udkårne. For findes der nogen bedre måde at gøre indtryk på en kvinde end ved at skrive en symfoni til hende?

Resultatet er Symphonie fantastique, hvor Berlioz skildrer en forgabt ungersvends heftige forelskelse og efterfølgende tilflugt i morfinrusen, da han bliver afvist. Symfonien er en rejse gennem hed kærlighed, nobelt kurmageri, en romantisk skovtur – og så kommer vi med den afviste yngling ind i hans opiumsrus. Den afsluttende heksesabbat er et orgie af overdådig orkestermusik, der skaber billeder i lange baner.

PS: Den udkårne sagde ja. Vi glæder os til at vise jer hvorfor.

Fyraftenskoncerten er et 45-minutters åndehul, hvor du kan slippe hverdagen og lade op til weekenden med et symfonisk mesterværk. Koncerten indledes med en kort introduktion fra scenen. Fordybelse og udelt begejstring tilskyndes. Øl, vin og vand kan tilkøbes.

Dirigent
Marc Soustrot

Værk
H. Berlioz
Symphonie fantastique

Arrangør: Aarhus Symfoniorkester

Find vej

Rutevejledning

Flere arrangementer

Virtuel: Juleløbet 2020
// tirsdag den 1. december // klokken 08.00 // 100,00 - 139,00 kroner + Gebyr
  Løb og støt Julemærkehjemmene i perioden 1.-26. december Løb dig i julestemning, støt en god sag og slut af med en flot medalje og en lækker goodiebag. Via din tilmelding støtter…
Billetter
Biolog Og Rockmusiker Johan Olsen
Tivoli Friheden // tirsdag den 1. december // klokken 19.00 // 299 kroner
Glæd dig til en eksklusiv eksperimenterende aften med biolog og rockmusiker Johan Olsen Tag med på en historisk erkendelsesrejse mod og med lyset. I dette enestående foredragsshow…
Billetter
Rytmisk Semesterkoncert
Musikhuset Aarhus // tirsdag den 1. december // klokken 19.15 // Gratis
Program:19.15: Jens Chr. ”Chappe” Jensens hold20.00: Kristian Lassens hold20.35: Synthesizer Orchestra - Kasper Staubs hold21.10: Divided ensemble - Kasper Staubs hold21.45: Kreati…
Gratis