Specialklassen

Sted: Musikhuset Aarhus
Tid: fredag den 8. oktober // klokken 18.30
Pris: 285 kr.
Billetter

Oplev impro comedy af højeste klasse i Musikhuset, når Specialklassen præsenterer deres nye show Rider på bølgen.

Ingen har som Specialklassen formået at få impro comedy på danmarkskortet. Gang på gang er der udsolgt til deres forrygende og populære shows, og der er helt sikkert lagt op til endnu en sjov aften, når de tre erfarne skuespillere/komikere Kasper Le Fevre, Kasper D. Gattrup og Rasmus Søndergaard går på scenen i Musikhusets Rytmisk sal med deres nye show Rider på bølgen.

Showet kan trække mange referencer til alle de bølger vi som samfund har været igennem i den seneste tid, men mest af alt er Rider på bølgen et statement om, at Specialklassens shows og humor stadigvæk vokser i folks bevidsthed rundt om i landet.

Unik underholdning

Showet er unikt hver aften, og det gør det både aktuelt og vedkommende, og trioen sætter barren højt, når de leverer improviseret satire, sketches, sange og punchlines ud fra publikums ideer og bud undervejs.

”Det er vores oplevelse, at publikum elsker at få lov at ha’ en finger med i spillet, og i år er der mere at tale om end nogensinde før. Vores nye show er unikt hver aften, og det gør det både aktuelt og vedkommende,” udtaler trioen.

Masser af grin og løjer

Som publikum er du i gode hænder, når de tre erfarne herrer indtager scenen i Musikhusets Rytmisk sal. Siden 2008 har Specialklassen improviseret sig  igennem scener, sketches, og sange i samspil med publikum – og til stor begejstring hos anmelderne, der blandt andet har skrevet følgende om Specialklassen.

Om du er ung eller i den mere modne ende af skalaen, vil du være målgruppen for Specialklassens tilgang til comedy. Den ældre generation vil trække referencer til tv-programmet Hatten Rundt, og de yngre vil referere til den amerikanske kæmpe succes Whose line is it anyway, der er det program Specialklassen stilmæssigt har ladet sig inspirere mest af, og alligevel gjort til deres eget.

Glæd dig til en unik, overraskende og imponerende aften i Specialklassen. Det er Impro comedy, når det er allerbedst. 

Vi passer godt på dig i Musikhuset

Vi lever i en særlig tid, der gør det ekstra vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Klik her og læs mere om, hvad vi gør for at passe på dig og vores andre gæster.

Find vej

Rutevejledning

Flere arrangementer

El Grande Finale
Musikhuset Aarhus // søndag den 26. september // klokken 19.30 // 0
Ved festivalens ’Episke-Øjeblikke’-koncerter, præsenteres publikum for enestående musik,der taler lige til hjertet. Denne afslutningskoncert byder på argentinske rytmer og melodier…
Billetter
Eivør
Musikhuset Aarhus // søndag den 26. september // klokken 20.00 // 255 kr.
Oplev færøske Eivørs fængslende og forførende vokal i Musikhuset.  Der er lagt op til en magisk liveoplevelse, når Eivør giver koncert i Musikhusets Rytmisk sal. Den færøske sanger…
Billetter
Pink Floyd Project
Musikhuset Aarhus // søndag den 26. september // klokken 20.00 // 300
PULSE er synonym med Pink Floyds sidste koncert tour. For mange mennesker står denne gigantiske stadiontour som perfektionen af bandets koncertformat. Dels er det kulminationen af…
Billetter